Gratis oplevelser til dig🧡
Udgivet 5. september 2023
Efteråret har meldt sin ankomst, men du kan stadig se frem til en uge fyldt med solskin og fantastiske gratis oplevelser nær dig. Du kan glæde dig til en kunstfernisering på Frederiksberg, musikalsk underholdning i København, og en begivenhedsrig kulturuge i Hvidovre.
Se guiden herunder og glæd dig til at opleve mere.
Gratis oplevelser i København
Fernisering: Siuliut - Ancestors
KU.BE, Frederiksberg
Ons. d. 6 sep. kl. 16
Udstillingen Siuliut - Ancestors af kunstneren Shazia khan bygger på interviews med mennesker med grønlandsk baggrund i Danmark med særligt fokus på de unge.
Byhaven: Sunday Boogie
Pumpehuset, København
Søn. d. 10 sep. kl. 15
Sunday Boogie er dit nye low-key søndagschill-koncept, hvor du inviteres på en flydende og harmonisk musikalsk rejse gennem diverse elektroniske subgenrer.
Litteratur og aktivisme - Jens Kæmpe
Nørrebro Bibliotek, København
Lør. d. 9 sep. kl. 13
Kan det politiske også være lyrisk? Jens Kæmpe har i interviews reflekteret over trangen til at skrive politisk. Foredrag med Kæmpe om hvorvidt det politiske også kan være lyrisk.
Fernisering: Beauty in the Beast * Shane Brox
Nikolaj Kunsthal, København
Tors. d. 7 sep. kl. 16
Kom med når åbningen af udstillingen "Beauty in the Beast" fejres, der er skabt af Shane Brox. Der er fri adgang til ferniseringen. Alle er velkomne - og baren er åben!
…og andre gratis oplevelser i resten af landet
Koncert med Rank på Snipniff Brewing
Snipniff Brewing, Roskilde
Tors. d. 7 sep. kl. 19
Kom til gratis koncert, når 'Rank' fejrer EP-udgivelsen "Hvis Jeg Gik Til Yoga". Du kan opleve dansksproget popmusik med løbske karruseller, døre, der binder og overraskende klaverspil. Sanger og sangskriver Vibeke Mark-Hansen står bag.
Vestegnens Kulturuge 2023
Hvidovre Rådhus, Hvidovre
Fre. d. 8 - søn. 17 sep.
Vær med når Vestegnens Kulturuge vender tilbage i 2023 med masser fede kulturbegivenheder spredt over 10 dage. Kulturugen skaber oplevelser med kunst og kultur, som kommunerne ikke ville kunne arrangere alene. Programmet er spækket med kunst, teater, musik og meget mere.
NY SCENE - Aksglædes Møllergade sessions
Spillestedet Harders, Svendborg
Tirs. d. 5 sep. kl. 20
Kom til koncert i Harders gård, hvor musikere prøver deres musik af på en rigtig musikscene, med professionel lyd og lys. Programmet byder både på nystartede solister, nye bands og allerede etablerede artister i musiklivet. Du kan denne aften opleve, Benjamin Dunk m. band, Lukas & Trine, Versilis Vlastos og Lasse Storm.