Find de bedste events og oplevelser i København i påskeferien 2026. Se familieaktiviteter, markeder, workshops og hyggelige events for voksne.

Guide: De bedste oplevelser i påskeferien i København

Find de bedste events og oplevelser i København i påskeferien 2026. Se familieaktiviteter, markeder, workshops og hyggelige events for voksne.

Events og oplevelser i København i påskeferien

Påskeferie i København byder på masser af spændende events, oplevelser og aktiviteter for både børn og voksne. Når foråret begynder at vise sig, fyldes byen med hyggelige arrangementer, kreative workshops, markeder og kulturelle oplevelser.

I 2026 ligger påskeferien fra 28. marts til 6. april, og i denne periode arrangerer mange museer, kulturhuse og attraktioner særlige aktiviteter rundt omkring i København.

Uanset om du leder efter familievenlige aktiviteter, hyggelige påskeevents eller spændende ting at lave i byen, er der masser at opleve i påsken. Her har vi samlet nogle af de bedste events i København i påskeferien, så du nemt kan finde inspiration til din ferie.

Hvis du vil se endnu flere aktuelle arrangementer, kan du også udforske vores guide til top 10 events i København denne måned.

Nikolaj Tårn i København med blå himmel i baggrunden

Top 5 ting du ikke må gå glip af i påskeferien i København

Hvis du leder efter inspiration til din påskeferie, er her nogle oplevelser, du ikke bør gå glip af:

  • Påske i Tivoli med blomster, pynt og aktiviteter
  • Forårsloppemarked på Reffen
  • Kreative workshops i påskeferien på Glyptoteket
  • Historiske oplevelser på Garderhøjfortet
  • Papirklip og gækkebreve på KU.BE

Events i København i påskeferien for hele familien

Hvis du holder påskeferie med børn, er der masser af aktiviteter og oplevelser rundt omkring i byen. Flere museer og attraktioner arrangerer særlige påskeevents med kreative værksteder, skattejagter og spændende historier om påsketraditioner.

Hvis du leder efter aktiviteter, der ikke koster noget, kan du også se vores guide til populære gratis oplevelser i København.

2 børn der samler påskeæg

Påske i Tivoli

Tivoli markerer hvert år påsken med masser af forårsstemning, blomster, farverige dekorationer og hyggelige aktiviteter. Haven bliver pyntet op med tusindvis af blomster og påskeæg, og der er oplevelser for både børn og voksne.

Du kan tage en tur i forlystelserne, gå på opdagelse i haven eller bare nyde foråret i de smukke omgivelser.

👉 Du kan læse mere om oplevelser, åbningstider og påske i Tivoli her! 

PåskeskÆG - hyggelig påskefejring for hele familien

Palmesøndag inviterer Greve Museum til en hyggelig dag med påskeaktiviteter for hele familien. I museumshaven kan børn gå på opdagelse og finde de skjulte påskeharer mellem de blomstrende forårsplanter.

Inde i det gamle stuehus kan man høre fortællinger om gamle påsketraditioner og overtro, og i påskeværkstedet kan kreative gæster klippe gækkebreve og farve æg med løgskaller og planter.

Påskeferie på Garderhøjfortet

På Garderhøjfortet kan hele familien opleve historie på en sjov og interaktiv måde. Her kan børn og voksne prøve aktiviteter som at sende morsebeskeder, udforske fortets udstillinger og lære om livet på fortet under 1. verdenskrig.

Der arrangeres også rundvisninger i løbet af dagen, hvor man kan komme tæt på fortets historie og se de historiske kanoner.

Påskeferie på Glyptoteket

På Glyptoteket kan du kombinere kunst og kreativitet i påskeferien. Museet inviterer til kreative workshops inspireret af kunstneren Alia Farids udstilling.

Her kan besøgende lave farverige perlenet inspireret af gamle egyptiske traditioner, hvor sådanne net blev brugt som beskyttende symboler.

Påskeferie hos Nordisk Film

Hos Nordisk Film Biografer kan du tage en pause fra forårsvejret og nyde en hyggelig filmoplevelse i påskeferien. Biograferne viser aktuelle film og familievenlige titler, hvilket gør en tur i biografen til en oplagt aktivitet i ferien.

Events i København i påsken for voksne

Påskeferien byder også på masser af events for voksne - fra gastronomiske oplevelser og sociale arrangementer til kreative workshops og hyggelige aftener i byen.

krea workshop med påskeæg

Forårsloppemarked på Reffen

Reffen er kendt for sin street food og kreative atmosfære, og i påskeferien kan du gå på opdagelse i deres forårsloppemarked.

Her finder du boder med vintage tøj, designfund og små loppefund - samtidig med at du kan nyde street food ved vandet.

👉 Se også vores store guide til markeder og loppemarkeder her! 

Påske hos Too Old To Die Young

Midt på Nørrebro inviterer baren Too Old To Die Young til påskestemning med sæsonens bedste forårs- og påskeøl. Her kan du blandt andet smage forskellige øl på et smagsbræt eller nyde klassiske påskeretter som smørrebrød med æg og rejer.

Påskefrokost i IKEA København

IKEA inviterer til social dining og påskefrokost i deres svenske restaurant. Her kan gæster samles omkring et klassisk påskebord med blandt andet laks, æg, sild, kødboller og kartoffelmos.

Arrangementet byder også på små overraskelser og en hyggelig påskequiz.

👉 Er du til fællesspisning? Så se vores guide til fællesspisning i København!

Bingo & påskebryg

Hvis du leder efter en hyggelig aften i byen, kan du deltage i Bingo & Påskebryg. Her spilles klassisk bingo med præmier på højkant, mens deltagerne kan nyde en iskold påskebryg og street food fra madboderne.

Rævens Påske Bingo

Rævens Påske Bingo er et populært event med bingo, kolde øl og festlig stemning. Her er der lagt op til en social aften med masser af grin og præmier.

Krea for voksne: Papirklip og gækkebreve på KU.BE

Hos kulturhuset KU.BE kan voksne prøve kræfter med kreative påsketraditioner. Her kan du deltage i workshops, hvor man laver papirklip og gækkebreve i hyggelige omgivelser.

Croquis-tegning i påsken

I forbindelse med kunstudstillingen Mens vi venter på Noa kan du deltage i croquis-tegning under vejledning af kunstner Jeff Ibbo. Workshoppen er åben for både begyndere og øvede.

Påske i Nikolaj Tårn

I Nikolaj Kunsthal kan du i hele påskeferien komme med på en guidet tur op i det historiske kirketårn. Fra toppen, 35 meter over byen, får du en imponerende udsigt over København.

Find flere events i København

Der sker altid noget i København - også uden for påskeferien.

Vil du finde endnu flere events i København, kan du udforske vores oversigt over arrangementer og aktiviteter i byen.

Du kan også få inspiration i vores guides til:

FAQ om påskeferie i København

Hvad kan man lave i København i påskeferien?

I påskeferien kan du opleve markeder, kreative workshops, museumsaktiviteter og familieevents rundt omkring i København.

Er der events i København i påsken?

Ja, mange museer, kulturhuse og attraktioner arrangerer særlige events i påskeferien.

Hvad kan man lave i København i påsken med børn?

Familier kan blandt andet besøge Tivoli, Zoologisk Have, Experimentarium eller deltage i kreative workshops og påskeevents.

Hvordan finder jeg flere oplevelser i påskeferien?

Hvis du vil finde endnu flere events og oplevelser i København i påskeferien, kan du downloade gogo-appen. Her kan du nemt opdage aktuelle events, aktiviteter og oplevelser i byen - både for familier, venner og par.

Let’s gogo!

Vil du have mere gogo?

Med gogo appen kan du
Finde +100.000 events i hele danmark
Få personlige anbefalinger
Søge på datoer, kategorier m.m.

Se vores
lignende artikler.

Få vores guides direkte på din mail!

Gå ikke glip af fede events omkring dig, og få dem sendt direkte til din indbakke.

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Følg os på
instagram.

@gogo.kultur