Vi guider dig til fantastiske gratis oplevelser i uge 46. Læs med her, og bliv inspireret!
Magasin du Nord Museum, København
T.o.m. d. 12. jan. 2025
Besøg udstillingen “Jul i Magasin”, hvor du kan dykke ned i historien om jul i stormagasinet gennem tiden. Fra de tidlige orientalske juleudstillinger til mekaniske nisser og gamle julekalendere.
BaneGaarden, København
Lør. d. 16. nov.
Kig forbi Københavns grønne oase, og gør et kup når BaneGaarden afholder loppemarked fyldt med spændende stande. Tag familie og venner med til en hyggelig dag med masser af gode handler.
URBAN 13, Frederiksberg
Lørdag d. 16. nov.
Oplev Nik Marek live på URBAN 13. Han præsenterer både nye og velkendte numre fra sit spændende musikunivers. Nik Marek er kendt for sin evne til at fortælle historier gennem musikken, og denne aften bliver ingen undtagelse
Dark Gallery CPH, København
T.o.m. d. 17. nov.
Oplev New York gennem øjnene på den amerikansk-colombianske fotograf Rolando Diaz, der i 1980'erne og 90'erne indtog byens graffiti-malede gader, legendariske natklubber og hotte fashion-catwalks.
Byens Hus, Hellerup
Ons. d. 13. nov.
Mød kunstneren bag fotoudstillingen “TABU - det vi ikke taler om” på vores intime cafescene. Trine Willer og flere af de portrætterede vil deltage i en dialog om tabubelagte emner gennem portrætter og tekster.
Viby Bibliotek, Viby
Tors. d. 14. nov.
Glæd dig til en aften med fortællinger, røverhistorier og musik. Få indblik i det forbudte, det mørke og det kontroversielle i countrymusikkens 100 år lange historie.
Storms Pakhus, Odense
Lør. d. 16. nov.
Kom og vær med til at hylde folkekunstneren John Mogensen. John Mogensen Tribute spiller alle de klassiske hits fra hans imponerende bagkatalog.
Gug Anlæg & Planteskole, Aalborg
T.o.m. d. 24. nov.
Kom i ægte julestemning, i det hyggelige juleværksted! Der er alt, hvad du behøver for at lave dine egne personlige juledekorationer og adventskranse.
Gå ikke glip af fede events omkring dig, og få dem sendt direkte til din indbakke.