Læs interviewet med hende her, og oplev hende live, når hun spiller finalekoncerten på dette års ViaValby festival i Timotheuskirken søndag d. 19. april kl. 16!

Oplev Signe Høirup Wille-Jørgensen på ViaValby festival 2026

Læs interviewet med hende her, og oplev hende live, når hun spiller finalekoncerten på dette års ViaValby festival i Timotheuskirken søndag d. 19. april kl. 16!

Ugens kulturpersonlighed: Signe Høirup Wille-Jørgensen

Signe Høirup Wille-Jørgensen komponerer og performer inden for - og ofte på tværs af - genrer som støjrock, folk, pop, jazz og avantgarde. Ved siden af sit virke som udøvende musiker har hun tillige komponeret til kortfilm, spillefilm, tv-serier, dokumentarfilm samt radiodrama og podcasts. Hendes originale tilgang til at skrive musik har skabt samarbejder med vægtige aktører i filmbranchen blandet andet Netflix, Viaplay, TV2 og Nordisk Film. Derudover er hun også forfatter.

Læs interviewet med hende her, og oplev hende live, når hun spiller finalekoncerten på dette års ViaValby festival i Timotheuskirken søndag d. 19. april kl. 16!  

(Foto: Sigrun Gudbrandsdottir)

Hvad betyder kultur for dig og hvordan vil du beskrive dit kulturforbrug?

Kultur ligger lige ved siden af mit hjerteslag. Det holder mig i live, så det er jo vildt vigtigt, for hvem vil ikke gerne være i live inden de dør?

Mit kulturforbrug (sikken vanvittigt ord) kommer an på hvad der sker, som hiver i mig og hvad jeg magter. Hvis jeg selv er i dyb fordybelse, så kommer jeg ingen vegne. Så bliver jeg hjemme og høre musik jeg kender ud og ind og kigger på de malerier, som jeg har valgt at hænge på mine vægge. Trygt og godt. Men i andre perioder går jeg til koncerter flere gange om ugen. For eksempel.

Hvilken kulturoplevelse har gjort særligt indtryk på dig, og hvorfor?

Jeg var til Laurie Anderson og Sex Mob i DR Koncertsalen i påsken. Det var mit fjerde møde med min største heltinde. Hun står for mig som det ypperste, når det kommer til at få intellektet til også at få en følelsesmæssig oplevelse. Poetisk aktivisme. Det er altid så trøstende at være i hendes selskab, selvom hun påpeger verdens ondskab, så formår hun at være ekstrem omfavnende og håbefuld i sin ageren. Hun er ren Yin/Yang, og så lyder hun jo bare helt fantastisk.

Hvordan prioriterer du kulturen i hverdagen og hvad får du personligt ud af det?

Jeg læser, lytter og kigger. Og gør mig umage med det og er højlydt i det jeg ser, høre og får. Det er mit liv, så det får jeg ud af det.

Hvilke projekter har dit fokus lige nu?

Frihed. Jeg har været i gang med en frihedsbevægelse i mit kunstneriske virke i ca. 6 år og jeg er ikke færdig endnu. Pt. er jeg i gang med at lære min egen musik at kende ved at ødelægge den og så bygge den op igen på en mere improvisatorisk vis. Det er vildt svært for mig og stiller store krav til min hengivelse til både fejl og manglende evner. Det er vildt fedt. Derudover tænker jeg meget på, hvordan jeg får råd til en meget stor bus, jeg kan gate-crashe Danmark med.

Viavalby 2026

Fra tirsdag den 14. april til søndag den 19. april sætter ViaValby 2026 Valby på danmarkskortet som et levende kulturelt centrum for jazz og eksperimenterende musik. Med fri entré til alle syv koncerter er det en af forårets absolut bedste - og billigste - musikalske begivenheder i København.

Læs mere og se hele programmet for årets festival her: ViaValby 2026: gratis jazzkoncerter i Valby hele ugen

Let’s gogo

Vil du have mere gogo?

Med gogo appen kan du
Finde +100.000 events i hele danmark
Få personlige anbefalinger
Søge på datoer, kategorier m.m.

Se vores
lignende artikler.

Få vores guides direkte på din mail!

Gå ikke glip af fede events omkring dig, og få dem sendt direkte til din indbakke.

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Følg os på
instagram.

@gogo.kultur