Vil du have mere gogo?
Med gogo appen kan du
Finde +100.000 events i hele danmark
Få personlige anbefalinger
Søge på datoer, kategorier m.m.

Oplev magien på Østre Gasværk Teater! Vi guider dig til tre særlige oplevelser: Peter A.G. live, fællessang og den anmelderroste De Vilde Kaniner.
Efteråret på Østre Gasværk Teater byder på både musikalske højdepunkter, nærvær og fællesskab. Publikum har taget DE VILDE KANINER – Teaterkoncert Gnags til sig, og succesen fortsætter med eksklusive arrangementer og en forlænget spilleperiode. Her er tre oplevelser, du ikke må gå glip af.
Dato: 4. December

Foto: Søren Malmose
Oplev en eksklusiv aften med Peter A.G. live på scenen i samtale med teaterchef Søren Møller. Arrangementet finder sted i forbindelse med DE VILDE KANINER – Teaterkoncert Gnags og byder på både musikalsk nærvær, vin og en personlig souvenir fra aftenens hovedperson.
Som gæst får du et signeret eksemplar af Peter A.G.s bog “Rødvin & Memoirer” – en gave, der både kan nydes og gives videre som årets hyggeligste julegave.
Dato: Forlænget frem til 7. december

Foto: Emilia Therese
Over 45.000 publikummer har allerede oplevet DE VILDE KANINER – Teaterkoncert Gnags, og nu bliver spilleperioden forlænget endnu en gang. Forestillingen har taget København med storm med sin blanding af farver, energi og nostalgi – og billetsalget fortsætter i højt tempo.
Forestillingen har samtidig høstet flotte anmeldelser:
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Et festfyrværkeri af musik, kostumer og livsglæde” (Kulturmonitor)
⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Gnags-klassikere i et poetisk og sprællevende univers” (Politiken)
Hvis du ikke har oplevet teaterkoncerten endnu – eller vil genopleve magien én gang til – er chancen her nu.
Dato: 16. november kl. 11.30–13.00

Foto: Emilia Therese
Er du vild med fællessang og god energi? Så skal du opleve Syng! Syng! Syng! – en formiddag, hvor publikum samles til fællessang, grin og ren musikglæde i det smukke Østre Gasværk Teater.
Denne gang synger vi sammen på det legendariske “Mr. Swing King” af Gnags, mens sangcoach Line Groth leder publikum gennem tonerne. Du behøver hverken kunne noder eller være sanger – bare have lyst til at synge med.
Billetter koster 75 kr., og som deltager får du 20 % rabat på billetter til dagens forestilling DE VILDE KANINER – Teaterkoncert Gnags kl. 14.00. Efter fællessangen er der mulighed for at købe sandwich og blive hængende til eftermiddagsforestillingen – en perfekt måde at bruge søndagen på.
Gå ikke glip af fede events omkring dig, og få dem sendt direkte til din indbakke.