Ugens kulturpersonlighed: Giovanni Gambino

Et liv med kulturen som omdrejningspunkt

Ugens kulturpersonlighed lever af og for kulturen. Til daglig er Giovanni Gambino musikagent for en række danske artister, og i fritiden skriver og indspiller han selv sange. Vi har talt med ham om de oplevelser, der har sat sig - fra Basquiat på Louisiana til Coldplay i Parken - og om hvorfor de små kulturelle fremstød ofte betyder mest. Læs med her.

Hvem er du - fortæl lidt om dig selv og dit liv?

Mit navn er Giovanni Gambino, født i Danmark, enebarn af en dansk mor og en Siciliansk far. Mine forældre blev skilt da jeg var 5 år gammel. Jeg er opvokset og har boet på Vesterbro indtil jeg mødte min kone Laura, da jeg var 32 år gammel. Så flyttede vi først sammen i en lejlighed i indre by, og endte derefter med at købe hus i Klampenborg. Det var det naturlige valg da vi fik vores to dejlige piger, Fiona og Paula. 

I dag er pigerne flyttet hjemmefra, og vi bor stadig i Klampenborg. Her har vi base, og herfra lever vi vores liv og laver vores planer for selskaber, kunst, kultur og rejser. Kunst har vi masser af omkring os. Både fordi vi samler lidt på samtidskunst selv, men da også fordi vi bevæger os meget i kunstneriske kredse og ofte er på udstillinger og ferniseringer. Jeg maler også selv en gang imellem, når jeg føler for det, men for tiden bruger jeg mest min kunstneriske fritid på at skrive sange og indspille dem i mit dejlige hjemmestudie. 

Som arbejds menneske er jeg sådan anlagt at jeg trives bedst i fast arbejde, og det at møde ind på Live Nation og være sammen med mine kollegaer, og i det hele taget at være i samspillet med andre mennesker, det giver mig personligt energi. Jeg er ikke så god til at arbejde hjemmefra, så jeg tager ind på kontoret på Frederiksberg hver dag i ugens løb. Køreturen frem og tilbage er mit nytterum, hvor jeg lytter til både ny og gammel musik. Jeg bliver på en gang opløftet og grounded af at lytte til musik. Jeg er også typen der føles at vinteren er alt for lang i Danmark, så jeg er gladest når jeg lige når ned omkring sydens sol et par gange i det mørke, nordiske halvår. 

Jeg har en stor passion for ord, for historie fortælling, og for at digte både rim og korte historier. Det passer meget godt sammen med min sangskrivning, og nok også derfor at jeg er særlig glad for Country og Americana genren. Der er så mange herlige, små historier som jeg finder yderst charmerende og underholdende. Det er jeg meget inspireret af. 

Mit liv har stort set altid haft kunsten, eller kunstneren som omdrejningspunkt, og det vil det nok altid have. Jeg trives godt med folk der har en kunstnerisk tankegang, og uden at kunne sætte ord på hvad det er, så er det nok en lidt mere krøllet hjerne end de fleste har. Det matcher som regel nogle af de ting jeg kan ret godt, og derfor er der en gensidig forståelse som giver et godt samspil imellem det abstrakte og det praktiske. Jeg er nok den praktiske kunstnertype, hvis jeg selv skal sige det.

Verden står i flammer, og der er så meget uro på den politiske scene, med økonomisk usikkerhed som følge, og det bryder jeg mig ikke om. Det tænker jeg de fleste af os er enige om. Men, jeg sover trygt om natten, for jeg ved at jeg som menneske gør hvad jeg kan for ikke at sætte et negativt aftryk, inden vi en dag skal herfra. Jeg prøver altid at opretholde et positivt fokus, også i tider hvor det hele ser lidt svært ud. Det gælder både i verdensbilledet, men også i min egen lille verden. Den værste egenskab jeg kender til er ligegyldighed, og det bedste jeg ved er mennesker med stor passion for det de laver. Det er de mennesker der som regel gør en forskel. Det er mit Nirvana.

Hvad betyder kultur for dig og hvordan vil du beskrive dit kulturforbrug?

Kultur betyder ALT for mig. Jeg arbejder i musikbranchen, og befinder mig i musikken 24/7 - så jeg lever og ånder kultur hver evigt eneste dag. At forestille sig et liv uden kultur, er for mig som at forestille sig en fisk uden vand. Det kan ikke lade sig gøre. Jeg er i koncertbranchen som agent for en masse fantastiske danske artister, og sammen udvikler vi på den strategi vi skal gennemføre med projekterne. Man kan vel godt sige at det er artisternes kulturelle bane, som jeg som oftest er med til at definere fra start af karrieren, og vedligeholder løbende i forhold til artistens ønsker og muligheder. 

Hvilken kulturoplevelse har gjort særligt indtryk på dig, og hvorfor?

Det er meget svært at pege på en enkelt kulturoplevelse som noget ganske særligt, for jeg synes der er så mange der er værd at fremhæve. Tit og ofte er det de små ting der fremstår allervigtigst for mig, Som noget nyligt oplevet i min erindring lige nu og her, er udstillingen med Jean Michel Basquiat på Louisiana fra dette år. En lille, men meget vigtig udstilling med en ekstremt vigtig og indflydelsesrig kunstner. Denne fine udstilling, med en masse værker jeg kendte i forvejen var gennemset på mindre end en time, og alligevel går man derfra med følelsen af at de værker er ekstrem vigtige, fordi man netop ved at de har sat så meget i gang hos så mange unge spirende kunstnere. Og stadig bliver ved med at inspirere. 

Men, en af de allerstørste “Sus under vingerne” oplevelse er nok stadigvæk den første gang jeg så Coldplay spille i Parken. Her blev jeg introduceret for en kunstgruppes geniale måde at få publikum til at interagere i det store show, i form af lys armbånd de havde uddelt til publikum, som deres teknikere fjernstyrede med forskellige lysende farver opdelt i grupper i hele parken. Det var vildt at opleve hvordan 50.000 mennesker med armene i vejret pludselig var en del af et fantastisk levende lysshow. En helt igennem nytænkende og WOW agtig oplevelse. 

Men, som jeg nævnte indledningsvist, er jeg meget betaget af de små kulturelle fremstød, og de ændringer de gradvist har på vores opfattelser af hinanden, af vores grænser, af vores respekt for hinanden, og den måde vi interagerer med kunsten på. Samtidskunst har den enorme evne til at tale ind i alt hvad der foregår i det politiske rum, i verdenssamfundet, i kønsdebatten og alle andre vigtige debatter på en på overfladen ganske uskyldig måde, men i antydningens kunst flyttes der langt mere end vi lige fanger med det blotte øje. Det er alle de små ting jeg lader mig særligt fascinere af. 

Hvordan prioriterer du kulturen i hverdagen og hvad får du personligt ud af det?

Jeg arbejder som sagt i og med kulturen, så den er mit levebrød, og derfor noget jeg er nødt til at prioritere meget højt. Men ikke alene lever jeg af den, jeg lever også for den, så hver eneste dag jeg går på arbejde, er en dag hvor jeg laver det jeg gerne vil. Det er meget privilegeret at have det sådan, og det er jeg meget taknemmelig for. 

Hvordan kan gogo styrke dit kulturforbrug?

Jeg tænker meget over hvordan andre mennesker, der ikke arbejder så intenst med kultur som jeg selv gør, har det med deres kulturforbrug og arrangementer. Jeg ved fra flere bekendte at de er meget opsøgende, og nysgerrige på hvad der rører sig derude af forskellige udbud, og der er gogo jo en stærk anbefaling fra min side. Ved adspurgt om hvad der sker, og hvem der spiller hvor, og hvad man skal se af udstillinger osv, så sender jeg som regel folk videre til gogo. Jeg selv har så mange ting jeg bør nå at gå til, at jeg nogle gange er nødt til at vælge fra - fordi udbuddet er for stort og min tid for knap. Det er selvfølgelig ærgerligt, men man kan bare ikke nå det hele i dette liv. Men i ny og næ bliver jeg da hevet med til arrangementer som bekendte har støvet op på gogo, så platformen har vundet indpas og fundet sin vej. Det synes jeg også den fortjener, for det er et virkelig godt værktøj for den kultur hungrende person. 

Hvilke projekter har dit fokus lige nu?

Lige nu er mit eget lille Americana projekt Gee Gee Writer højt i fokus hos mig, da bandet og jeg skal ud og spille et par koncerter her i juni måned, og det glæder jeg mig meget til. Der er tale om d. 4.6 på Hal-Godt i Skovshoved Havn, og d. 11.6 på Posten i Odense. Man kan læse lidt mere om de to begivenheder inde på gogo ved behov. 

Let’s gogo!