Ugens Kulturpersonlighed: Gitte Nielsen

Som teaterleder for egnsteatret og frontfigur for den internationale Waves Festival står Gitte Nielsen midt i optakten til seks dage med dans, performance, contemporary circus, comedy, publikumsinddragelse og fysisk og visuel scenekunst. Festivalen finder sted 26.-31. august 2025 – og samler kunstnere fra hele verden i byens gader og scener. Læs mere om Gittes kulturforbrug her.

Ugens kulturpersonlighed: Gitte Nielsen

Som teaterleder for egnsteatret og frontfigur for den internationale Waves Festival står Gitte Nielsen midt i optakten til seks dage med dans, performance, contemporary circus, comedy, publikumsinddragelse og fysisk og visuel scenekunst. Festivalen finder sted 26.-31. august 2025 – og samler kunstnere fra hele verden i byens gader og scener. Læs mere om Gittes kulturforbrug her.

Hvad betyder kultur for dig og hvordan vil du beskrive dit kulturforbrug?

Kunst og filosofi udvikler mig som menneske og de 2 ting er ofte forbundne, da jeg i min dagligdag via mit ægteskab og via mit arbejde i Pavillon K i Vordingborg er omgivet af kunstnere som filosoferer meget over tilværelsen og ofte omsætter det til kunst.

Hvilken kulturoplevelse har gjort særligt indtryk på dig, og hvorfor?

Jeg elsker når kunst rammer mig i kroppen, jeg får energi af kunst som ikke taler for meget til min hjerne. Jeg har haft store oplevelser med kompagniet Peeping Tom. Og med billedkunstner Amsel Kiefer, samt med filmskaberen Paolo Sorrentino. Lige for tiden googler jeg musik fra Afrika, fordi rytmerne gør mig nysgerrig.

Hvordan prioriterer du kulturen i hverdagen og hvad får du personligt ud af det?

Jeg har været i denne stilling i 1,5 år og i løbet af den tid har jeg rejst i Mellem- og Nordeuropa for at finde forestillinger til WAVES programmet og for at få et indblik i hvad der rør sig indenfor især scenekunst på offentlige steder. Derudover har jeg været superlokal og koncentreret mig om de kunstnere der er en del af scenekunstcenteret Pavillon K. Jeg synes hele tiden jeg går glip af forestillinger og vil gerne i det kommende år være mere opsøgende indenfor performance, dans og fysiskteater i Danmark.

Hvilke projekter har dit fokus lige nu?

WAVES har min fulde fokus. Vi har store internationale kompagnier og virkelig mange forestillinger på programmet i en lille by som Vordingborg og vi har selv 2 verdenspremierer som co-producenter under festivalen, med lokale kompagnier der arbejder internationalt. Det er CITIZENS af Hangar People & Kristjan Ingimarsson Company samt WAKE UP  af Paolo Nani Teater, derudover har vi co-produceret De Røde Løbere af Kompagni 47, som dog havde premiere tidligere i august. Vi har også et omfattende brancheprogram og vi har forestillinger på skoler i regionen, så der er gang i aktionsgruppen bag WAVES. WAVES Festival tager kunsten med ud i gaderne, ind i byens rum og tæt på mennesker – også dem, der ikke selv ville opsøge teatret. Det er her, magien opstår.

Waves Festival 2025

Er du nysgerrig på at høre mere om Waves Festival, kan du læse meget mere om festivalen her, hvor du også kan købe billetter!

Let's gogo!

Se vores
lignende guides.

Få vores guides direkte på din mail!

Gå ikke glip af fede events omkring dig, og få dem sendt direkte til din indbakke.

Thank you! Your submission has been received!
Oops! Something went wrong while submitting the form.

Følg os på
instagram.

@gogo.kultur