Vil du have mere gogo?
Med gogo appen kan du
Finde +100.000 events i hele danmark
Få personlige anbefalinger
Søge på datoer, kategorier m.m.

Simon Wittrup & Isabella Alberte Hedeager har i et rørende instagram projekt, givet et indblik i Svend Aages rige liv.
Fotograf Simon Wittrup & journalist Isabella Alberte Hedeager er ugens kulturpersonligheder. De bor sammen med Isabellas morfar, Svend Aage, og har i et rørende instagram projekt, givet et indblik i Svend Aages rige liv, præget af humor og livsglæde gennem de seneste 5 år. Lige nu er de aktuelle med fotoudstillingen “Venner for livet” på Dokk1 i Aarhus, som kan opleves fra d. 29. juni til d. 4. august.

Foto: @isabellaalberte
Vi bruger bl.a. kultur til bedre at forstå de destinationer, vi besøger på vores rejser. Kultur er jo mange ting, og madkultur noget af dét, vi sætter enormt stor pris på at dykke ned i. Men kulturforbrug er for os først og fremmest noget, der giver fælles oplevelser. Vi bor sammen med Isabellas morfar, som i daglig tale går under navnet ‘Moffe’, og sammen med ham har vi lavet en bucketlist med en lang række oplevelser, vi gennem årene har udforsket sammen.
Det må være under Corona-nedlukningen, hvor vi var til en udendørs bilkoncert med Mads Langer. Det var stærkt, fordi man kunne mærke, hvordan alle stod sammen midt i noget, der var svært. En anden oplevelse, i en helt anden boldgade, var, da vi sammen besteg den gamle Lillebæltsbro, Moffe som alderspræsident i en alder af 97 år. Han tog det i stiv arm, og det var rørende at opleve kombinationen af den storslåede udsigt, Moffes fysiske præstation og selve historien om den gamle bro, Moffe husker fra sin barndom.
Vores bucketlist har været en god måde at få kulturoplevelser ind i hverdagen. Noget, der kendetegner punkterne på listen, er, at der er stor variation i typen af dem. Vi har gennem årene eksempelvis besøgt Kaløvig Slotstruin og Hammershus, set Kählersamlingen på Holmegaard Værk og gået rundt blandt fiskene i Den Blå Planet - men vi har også været i biografen og se 3D-film, og dét var et vaskeægte kulturchok for Moffe.
Det er oplagt at bruge gogoo, når man er på ferie og skal orientere sig steder, man ikke kender så godt, men det kan også være en hjælp til at få øje på kulturoplevelser, dér hvor man bor - og hvor vi selv kan glemme at kigge.
DokkX-udstillingen “Velkommen velfærdsteknologi” på Dokk1 i Aarhus. Her kan man opleve og afprøve nye teknologier og løsninger, der kan støtte personer, der har brug for ekstra hjælp og lette hverdagen på forskellige måder. Jakob Martin Strids børneudstilling “Den fantastiske bus”, hvor de originale tegninger til bogen er udstillet hos CC Studio i København. Vi er med en 1-årig i familien selv nye i dét at udforske børnenes bogunivers, men vi har foreløbigt lært, at man ikke kommer uden om Strid og hans finurlige fantasi i farver. Den sidste anbefaling må blive sommerens EM-storskærmsarrangmenter rundt omkring i Danmark, hvor vi forhåbentlig får lejlighed til at bakke landsholdet op, skråle “yndigt laaaand!” og drikke kolde øl i mange kampe endnu.
Fra d. 29. juni til d. 4. august udstiller vi nogle af vores fotografier fra både hverdag og eventyr sammen som en husstand bestående af tre generationer og en hund. Udstillingen hedder ‘Venner for livet’ og kan opleves på Dokk1 i Aarhus - og foruden dét bliver et andet af sommerens helt store projekter at indtage så mange is sammen på terrassen som muligt.
Gå ikke glip af fede events omkring dig, og få dem sendt direkte til din indbakke.