WAVES Festival 2025 i Vordingborg byder på seks dage med international scenekunst, fra 26.–31. august. Oplev 19 kompagnier fra 13 lande med dans, cirkus, performance og mere. Køb partoutkort og se alle syv shows.
Vordingborg bliver centrum for international scenekunst, når WAVES Festival 2025 fra 26.–31. august fylder byen med seks intense dage af dans, performance, samtidscirkus, komik, fysisk teater og visuelle oplevelser. Kurateret af Egnsteatret samler festivalen 19 anerkendte kompagnier fra 13 lande og lader gader, torve og scener eksplodere i kreativitet, fordybelse og uforudsete øjeblikke.
Åbningsdagen byder på det spektakulære gadeteater Don Quixote af Teatro dei Venti og den prisbelønnede danseforestilling BLKDOG af Botis Seva / Far From The Norm. I løbet af ugen kan man opleve alt fra akrobatisk humor i Tape That!, poetiske installationer som Indhyllet, højtflyvende cirkus i Les Patineurs og publikumsinddragende værker som Citizens og Paolo Nanis WAKE UP!
Midt på ugen står på forvandlingskunst i Transfiguration, gadekunstoplevelsen Follow Me og den fysisk ekstreme Only Bones v1.6. Fredagen rummer den stærke When the bleeding stops, japansk energi i Time, Time, KANO Time! og den rituelle byvandring De røde løbere.
Weekenden kulminerer med store udendørsoplevelser som Mirage (A Day of Celebration), poetisk cirkus i Pigments, clown-duoen baccalà i PSS PSS, og de imponerende kæmpeskabninger i Saurus. Seks dage, hvor Vordingborg vibrerer af kreativitet, overraskelser og verdensklasse scenekunst.
Du kan se hele programmet for festivalen her eller direkte i gogo app’en!
Få mest muligt ud af WAVES Festival 2025 med et partoutkort! Når du køber det, får du en kode på din billet, som giver dig adgang til at booke plads til de forestillinger, du gerne vil se. Vælg frit mellem syv fede shows. Du kan købe dit partoutkort her
Gå ikke glip af fede events omkring dig, og få dem sendt direkte til din indbakke.